Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Smag til som en mesterkok Ved køkkenchefen Mattias Krarup Meyers Madhus København

23. november kl. 17:00 - 21:00

Dette kursus handler i al sin enkelhed om smag – om at du lærer at løfte smagsoplevelsen i al den mad du laver, ved at du lærer at tilsmage forskellige retter ud fra brug af forskellige principper for hvordan du opnår velsmag.

De fleste har prøvet at lave mad, der, selvom du gjorde dig umage, blev lidt som at stikke tungen ud af vinduet. Eller at spise på en god restaurant og undre sig over, hvor den der fuldendte smagsoplevelse egentlig kommer fra? Det går vi i dybden med, så du lærer at lave mad, der smagsmæssigt sidder lige i skabet!
Til sidst på kurset sætter vi os til bordet og spiser et – hvis alt går vel – overordentligt velsmagende måltid, ledsaget af gode vine.

Hvad lærer du?

Du lærer grundsmagene og deres kilder – herunder den mere lumske femte grundsmag ’umami’ – at kende og du får indblik i, hvordan de spiller sammen med synet, konsistensen, aromaerne, og endda moderat smerte i smagsoplevelsen.

Vi arbejder med principperne i praksis, og du bliver indført i nyttige værktøjer til at opbygge smag i den mad, du laver. Vi arbejder med gode friske råvarer og masser af aromatiske ingredienser.
Du får en praktisk indføring i den grundige tilsmagning af maden, som er enhver dygtig koks hemmelige våben.
Bemærk, en del af måltidet er tilberedt af kokken, så vi kan fokusere på det vigtigste.

Hvad får du:

  • Et delikat måltid i godt selskab

  • Drikkevarer – lokal most og dejlige vine fra 2010 Vin & Velsmag
  • Opskrifter og et kort opsummerende teoriskrift til brug hjemme.

Max. 16 deltager
kr. 750,- pr. person

23. november 2017

Kl. 17:00 - 21:00

Sakskøbing Madskole
Torvet 10,
4990 Sakskøbing