Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ølsmagning og simremad med Krenkerup øl Ved ølsommelier og kok Thilde Gilling og Køkkenchef i Meyers Madhus Matthias Krarup

30. januar kl. 17:30 - 21:30

Krenkerup øl er noget af Danmarks bedste øl, ud over at det er skønt at drikke, er det også perfekt at anvende i mange retter, som smagsgiver eller bund i en succesfuld braisering.

 

Følg kurset hvor du undervises af ølsommelier Thilde Gilling og Køkkenchef i Meyers Madhus Matthias Krarup. Dertil vil Brygmester Alexander Ennen fra Krenkerup Bryggeri kigge ind undervejs på kurset, og give en smagning på nogle af bryggeriets mange forskellige øl, som led i kurset.

Hvad lærer du?

Du får en introduktion til de kødudskæringer, der egner sig til langsom tilberedning.

Du lærer om saltning, marinering, bruning og simretilberedning af kød, så du hver gang kan ramme den bløde, smeltende konsistens, der er indbegrebet af god simremad.

Den gode sovs, der kommer ud af den langsomme tilberedning, er et kapitel for sig, og du lærer at intensivere, tilsmage og jævne sovser efter alle kunstens regler.

Vi dykker ned i grøntsagernes, urternes og krydderiernes vigtige rolle i simrekøkkenet.

Vi tilbereder sammen et antal retter, f.eks. sous-vide-tilberedte oksehaler, svineskank braiseret i ale. Vi tilbereder også spoleben, en forrygende men overset udskæring, som vi glaserer i øl og serverer med syltede løg og saltet sennepskål.

Bemærk: De længste tilberedninger har vi sat over på forhånd, men vi gennemgår alle processer. Menuen varierer med sæsonen og kokkens inspiration på dagen.

Hvad får du?

  • et overdådigt måltid med flere forskellige simreretter og godt tilbehør
  • alle drikkevarer –  øl, most, vand, kaffe, te – er inkluderet gennem hele kurset
  • omsorg fra værtinden, så du kan koncentrere dig om det sjove
  • opskrifterne og forklædet med hjem, så du kan genskabe og måske forbedre retterne i dit eget køkken

 

Pris pr. person incl. moms kr. 650,-

Medlemspris for medlemmer af Foreningen The Little Apple kr. 575,-

Køb din billet ved at klikke på linket køb billet øverst på siden lige under fotoet – salget foregår via billetto.dks hjemmeside

30. januar 2018

Kl. 17:30 - 21:30

Sakskøbing Madskole
,