Indlæser Begivenheder

Klassisk Fransk Ved Kok og faglærer Joan Sund

20. september kl. 17:30 - 22:00

Det franske køkken er et must – basis for stort set al europæisk madlavning.  Vi tager afsæt i de bedste retter fra det franske hverdagskøkken. Når vi taler om det klassiske franske køkken, kan vi ikke komme udenom Escoffier som regnes for at være grundlæggeren for den moderne franske kogekunst, nu den klassiske franske kogekunst. Escoffier er ligeledes en stor inspirator for mange ”store” danske kokke.

På dette kursus lærer  du at tilberede nogle af Escoffiers dejlige retter i begejstring for den stolte franske madtradition,  og med  fokus på de grundpiller, der bærer den. Undervejs får du også  indsigt i forskellige køkkenteknikker og tricks, som vil berige din madlavning helt generelt. Sammen nyder vi en skøn fransk middag,  med gode franske vine til.

Hvad lærer du?

Du får et indblik i det franske hverdagskøkken i råvarerne, tilberedningsteknikkerne og måltidstraditionerne.

Du lærer at lave et udvalg af absolutte klassikere – Boeuf bearnaise er det oplagte højdepunkt. På vejen dertil kommer vi omkring f.eks. moules marinière, og søde indslag som chokoladekagen Gateau Marcell og tarte tatin

Undervejs får du styr på bredt anvendelige køkkenteknikker som emulgering af saucer,  stegeteknikker og karamellisering.

Hvad får du?

  • En super dejlig fransk middag
  • Drikkevarer i form af franske vine, most, te og kaffe er inkluderet gennem hele kurset
  • hjælp og omsorg fra værtinden så du kan koncentrere dig om det vigtige
  • Opskrifterne med hjem, så du kan fortsætte i dit eget køkken
  • Et lækker Sakskøbing Madskole forklæde med hjem

 

Pris pr. kursist kr. 650,-

20. september 2017

Kl. 17:30 - 22:00

Sakskøbing Madskole
,